Er en tilstandsrapport lovpligtig ved salg af bolig?

Det er meget normalt, at man får lavet en tilstandsrapport, når man skal sælge sin bolig. Faktisk er det så udbredt, at der er mange, der tror, at det er lovpligtigt at gøre det.

Til trods for, at de fleste får udarbejdet en sådan rapport, når de skal sælge deres bolig, er det faktisk ikke lovpligtigt. Hvis man ikke ønsker at få den lavet, er der derfor ikke nogen, der kan tvinge én til at gøre det.

Det ændrer dog ikke på, at det er en god idé for både køber og sælger, at der er lavet en tilstandsrapport. Har du gjort dig tanker om, hvorvidt du skal få lavet en tilstandsrapport eller ej, er anbefalingen naturligvis, at du vælger at gøre det.

Mange købere kræver en tilstandsrapport

Ganske vist er det ikke lovpligtigt, at man får lavet en tilstandsrapport i forbindelse med et boligsalg. Alligevel er man stort set tvunget til det. Det er nemlig de færreste, der har lyst til at købe en bolig, hvis en tilstandsrapport ikke er blevet udarbejdet.

Gør du dig tanker om at sælge din bolig, kan du derfor lige så godt forberede dig på, at du skal betale for en tilstandsrapport. Er du fast besluttet på, at du ikke vil dette, er der lovmæssigt intet i vejen for det, men det sætter sine begrænsninger.

Hvis en køber ikke kan få lov til at læse en tilstandsrapport, inden et eventuelt køb, er der en risiko for, at vedkommende køber katten i sækken. Det er en risiko, de færreste vil løbe, hvorfor en tilstandsrapport er en fordel.

Undgå uenighed mellem køber og sælger

En anden klar fordel ved at have en tilstandsrapport er, at man kan undgå, at der opstår uenighed mellem køber og sælger. Skulle man blive uenige om noget, kan man nemlig blot finde svaret i tilstandsrapporten.

Derfor er det bestemt ikke kun for køber, at det er en fordel, at der er blevet lavet en sådan rapport. For dig som sælger giver det også rigtig god mening, at der er blevet lavet en tilstandsrapport på boligen.

Dette vidner naturligvis blot om, at du ikke bør tøve med at få udarbejdet en tilstandsrapport, hvis du har planer om at sælge din bolig. Det gør sig gældende, uanset om det er hus, rækkehus, lejlighed eller sommerhus.

Det er ikke dyrt

Der er rigtig mange, der tror, at det er dyrt at få lavet en tilstandsrapport. Det er det dog ikke, hvilket blot er endnu mere grund til, at man bør gøre det.

Det kan dog ikke lade sig gøre at give en specifik pris på en tilstandsrapport, da det afhænger af boligtype, størrelse mv. Du kan dog forvente, at det vil koste mellem 3.500 og 5.100 kroner at få udarbejdet en tilstandsrapport.

Derfor skal du bestemt ikke være bekymret for, om det er noget, der ender med at ruinere dig. Og da det ikke er dyrere end dette, er der bestemt ikke nogen grund til, at du undlader at få lavet en tilstandsrapport.