Skal du købe nye jagtbukser? Så hold øje med disse 4 parametre.

Udvalget af jagtbukser er stort. Derfor kan det være svært at finde de helt rigtige jagtbukser til netop dit behov. Med sørger du for at holde øje med disse 4 parametre – og tage en beslutning om dem på forhånd – får du meget nemmere ved at finde de helt rigtige jagtbukser.

Jagtbukserne spiller en vigtig rolle for din jagt. Både på det praktiske og det komfortmæssige plan. For der er masser af ting, som det er praktisk at have med på jagt. Og her er jakken og bukserne gode steder at opbevare det.

Samtidig er det vigtigt, at du holder benene varme og tørre. For begynder du først at fryse, er det svært at koncentrere dig om jagten.

Find en velassorteret butik – eller webshop – med jagtbukser

Faktisk er det allerførste, du skal kigge på, ikke hvad jagtbukserne ”kan”, men hvor stort udvalg af jagtbukser, butikken har.

For handler du i en fysisk butik med stort udvalg, slipper du for at skulle besøge flere butikker for at finde de rigtige jagtbukser. Og handler du i en webshop, er det nemmere at få overblik, og lettere at klikke dig rundt mellem modellerne.

Jagtbukser er et praktisk værktøj

Jagtbukser er et praktisk værktøj på jagten. Det betyder, at de skal kunne tåle at blive beskidte, og være nemme at vaske.

Derfor er det knapt så god en ide at købe et par jagtbukser i skind, hvis du ved, at du tit ender med at gå eller ligge i skjul i sivene på en mudret og våd eng.

Samtidig er det en god ide, at du vælger jagtbukser med masser af plads til at opbevare alle de praktiske småting, du kan få brug for. Altså skal de have godt med lommer – og gerne lommer i forskellige størrelser og længder.

Derved kan du nemmere finde en god og sikker opbevaring af dine ting, uden at du bliver generet af dem, når du går.

Livrem, seler eller smæk

Med ting i lommerne får bukserne mere vægt. Så alt efter dit behov for aflægnings- og opbevaringsplads, er det også værd at overveje, om du kan nøjes med en livrem til at holde bukserne oppe. Eller skal have en model med indbyggede seler. Eller skal vælge jagtbukser smæk på ligesom et par overalls.

Vælger du smæk-modellen, får du samtidig endnu mere praktisk opbevaringsplads.

Det er også en god ide at overveje jagtbukser med forstærkning på både knæ og bagdel. For skal du skjule dig for byttet eller kravle frem mod det, bliver knæene hurtigt slidt på bukserne. Og sidder du meget ned på jagten, sidder du tit på steder – f.eks. et væltet træ eller en træstub – som nemt kan slide ekstra på buksebagen.

Tænk på dit velbehag på jagten

Sidst men ikke mindst skal jagtbukserne holde kulden og fugten ude. Derfor er det vigtigt, at bukserne er vind og vandtætte.

Omvendt skal de ikke være så tætte, at du ikke kan slippe af med den fugt, som din krop afgiver, når du sveder. For ellers afkøler sveden dine ben.

Derfor bør du altid vælge et par jagtbukser med membran. Så er du sikker på, at du holder dig tør og varm, og undgår at komme til at fryse.

Skær ind til benet, når du vælger dine jagtbukser

Så holder du øje med disse 4 parametre – og tager en beslutning om dem, før du handler – får du meget lettere ved at afgrænse udvalget til de jagtbukser, der rent faktisk er interessante for dig.