Kom godt fra start med dit nye bageri

Går du og leger med tanken om at åbne dit egen bageri? Men Føles det mere eller mindre uoverskueligt, hvordan du skal komme i gang? Så har vi her samlet en oversigt over, hvad du skal huske, når du skal til at starte dit eget.

Inden du kaster dig ud i dit nye eventyr, kan det være en god ide at spørge dig selv om:

  • Kan du li’ at snakke med mennesker? Det er vigtigt, hvis det er dig selv, som skal betjene kunderne, men også vigtigt at du kan snakke med dine leverandører.
  • Er du god til at bage, og hvis nej kan du nå at lære det inden opstarten? Måske er din plan ikke, at du selv skal stå og lave produkterne, men at du ansætter en anden, så er dette punkt mindre relevant for dig.
  • Er jeg kreativ? (mindre relevant, hvis du ansætter en til at bage produkterne).
  • Er min familie med ombord på ideen?
  • Er jeg villig til at tage imod kritik for at videreudvikle min virksomhed?

Derefter kan du overveje om du ønsker at starte et bageri fra bunden, købe et eksisterende bageri eller være med i en franchise. Der er umiddelbart ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det. Hver måde kommer med sine fordele og ulemper.

Alt til opstarten af dit bageri

Med en god portion passion og viljestyrke kan du starte en virksomhed, og med det rigtige forarbejde er du allerede godt på vejen mod succes.

Det er selvfølgelig vigtigt at have de rigtige opskrifter, så kunderne vil blive ved med at vende tilbage for dine produkter. Efter det så skal man begynde at tænke på at skabe den rigtige atmosfære, økonomien og vælge den rigtige placering til sit bageri. Vi har her samlet 12 trin til, hvordan du starter dit bageri.

1.       Vælg hvilket format dit bageri skal have. Der findes mange forskellige formater (former) for bagerier, og ved nogle af dem behøver man ikke den store pengepung til at starte ud med.

  • Almindeligt bageri. Det er ofte dem, man finder rundt omkring, hvor de er placeret et sted, og man kommer ind i butikken, og køber deres produkter ved disken. Her er ofte ikke plads til at have siddende kunder, så derfor mindsker det din chance for at holde længere på dine kunder, og derfor kunne lave mersalg.
  • Bageri/cafe hybrid. Her har du plads til, at kunderne kan købe dine varer og gå, men de kan også sætte sig og nyde det i butikken. Du kan også her servere andet end kun bagværk.
  • Madvogn. En madvogn kan du flytte rundt, så den ene dag kan du stå på stationen, og den næste dag kan du blive lejet ud til et kontor. Ofte er der ikke plads i en madvogn til, at du kan lave dine produkter der, så derfor skal du måske tjekke, om du kan leje et industrikøkken. En madvogn er fleksibel, og ofte koster det mindre at komme i gang med end de mere traditionelle formater.

Dette er blot nogle få ideer til inspiration. Så gå i tænkeboksen og vær’ kreativ. Kan du komme op med et format, man ikke har set før, er det endnu bedre.

2.       Lav en forretningsplan. At lave en forretningsplan er hårdt arbejde, men den vil være med til at holde dig fokuseret og vejlede dig.

3.       Find den perfekte lokation til dit bageri. Alt efter hvilket format du valgte, kan det være, du skal finde en placering til dit bageri. Er du usikker i, hvor det ville være bedst at placere sig, kan du prøve at finde nogen, der hjælper lejere, som der kan guide dig i dit valg af lokation.

4.       Sørg for at få de relevante licenser og tilladelser. Undersøg hvilke du skal have, når du skal starte et bageri.

5.       Register din virksomhed og få et CVR-nummer.

6.       Brand dit bageri. Det er vigtigt at have et stærkt brand så dine kunder ved præcis, hvad du står for, hvem du er og kan genkende dig. Når du skal til at arbejde med branding, kan du enten selv stå for det, eller du kan betale dig ud af det.

Vil du selv stå for din branding, så skal du tænke over din virksomhedens navn, farvepalette, sociale medier, emballage, produktnavne og indretning. Spørg dig selv om, hvilken historie det er, du vil have, dit brand skal fortælle.

7.       Hold din privatøkonomi adskilt fra din virksomhedsøkonomi. Det er en god ide at oprette en virksomhedskonto, så du kan have et overblik af, hvor mange penge virksomheden har til rådighed.

8.       Finansiering. Hvor kommer pengene fra til at opstarte din virksomhed? Er det fra lån, egen finansiering eller noget helt tredje?

9.       Beslut dig for en menu. Det er helt fint at følge trends, men det kan være en god ide at have klassiske favoritter, så dit bageri appellerer til flere mennesker, men også til når trenden ikke længere bringer kunder til butikken.

10.   Sæt den rigtige pris på dine produkter. Du skal først finde ud af, hvad dine månedlige driftsomkostninger er for at kunne beregne prisen på dine varer. Det vil hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du skal tjene for at dække de samlede omkostninger, du har for at drive din virksomhed. Efterfølgende skal du finde frem til produktionsomkostningerne (hvad er nødvendigt for at lave dine produkter) og de indirekte omkostninger (reklame, regnskab, arbejdskraft m.m.)

11.   Skab en atmosfære. Tilpas rummene til din branding, og gør det til et fedt sted at være, især hvis kunderne kan sidde i butikken.

12.   Anskaf det rigtige bagerudstyr. For at kunne lave dine produkter skal du investere i godt bagerudstyr, der kan bruges kommercielt, så du er sikker på, de kan holde til at lave store partier af hvert produkt.

Apropos udstyr så er det især vigtigt, at du har kageæsker til bagerier, så dine varer ikke bliver ødelagt under transporten fra din butik til kundens hjem. Det kan være et stort irritationsmoment for din kunde, og kan gøre, at kunderne måske ikke længere køber hos dig. Derfor er det en god ide at have nogle kageæsker på lager, så du altid kan udlevere dine produkter i den rigtige emballage. Du kan få kageæsker i mange forskellige former, størrelser, farver og mærker. Det giver dig de bedste muligheder for at finde lige præcis de kageæsker, der passer bedst til dit behov.