I Danmark er der over 300.000, som diagnosticeret med slidgigt og halvdelen af dem er dagligt generet af smerter og gener, når du går eller bærer på ting.
Slidgigt eller artrose er en betegnelse for en degenerativ ledsygdom, hvor leddet og bindevævet omkring langsomt nedbrydes og ødelægges.
Her på siden kan du læse om lidelsen, samt hvilken symptomer og behandlingsformer der findes.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, hvor ledbrusken bliver slidt. Artrose er en meget udbredt gigtsygdom, hvor brusken i leddene langsomt nedbrydes. Dette kan skyldes forskellige ting.
Slidgigt kan ramme ethvert led i kroppen, men ses som regel i nakken, ryggen eller i hofte- og knæleddene. Årsagen til slidgigt er ukendt, men alder og belastning spiller en væsentlig rolle i udviklingen af tilstanden
Hvad er symptomerne på slidgigt?
Slidgigt rammer langt de fleste mennesker gennem et langt liv, og otte ud af ti får symptomer på slidgigt. Mange som får foretaget en røntgenundersøgelse, der påviser slidgigt, har efterfølgende få eller ingen symptomer.
Der er derfor ikke altid sammenhæng mellem påvisning af slidgigt og graden af smerter og forandringer. Men i de tilfælde, hvor slidgigten giver reelle symptomer, kommer det til udtryk med smerter.
Disse smerter vil ofte være værst under aktivitet. Særligt ved aktiviteter, hvor der skal løftes tunge ting. Samtidig er det ganske almindeligt med gener om morgen, som gradvist bliver bedre, i takt med at leddene bliver varmet op.
Findes der medicin mod slidgigt?
Der findes en række medikamenter, som anvendes til behandling af slidgigt. Det er dog vigtigt at nævne, at denne behandlingsform ikke kan kurere selve årsagen til slidgigt.
Men i lettere tilfælde af slidgigt kan paracetamol mindske eller fjerne symptomerne. I svære tilfælde kombineres paracetamol med NSAID, som virker febernedsættende og antiinflammatorisk.
Hvordan behandler man slidgigt?
Generelt er træning og motion en væsentlig faktor i forebyggelse og behandling af slidgigt. Muskelstyrken omkring leddet samt optimering af kredsløbet understøtter leddets fysiologi.
Sund kost har også en væsentligt både forebyggende og helbredende virkning på slidgigt. Meget forskning tyder på, at antiinflammatorisk kost reducerer udviklingen af gigtlidelser.
I svære tilfælde er en operation også et alternativ, hvor der eksempelvis indsættes en hofteprotese, hvis personen oplever svære gener af slidgigt i hoften, hvor medicin og anden behandling ikke virker.
Det er dog ingen viden, som med sikkerhed kan sige, hvornår det bedste tidspunkt for en operation er. Muligvis er effekten bedre ved tidligere operation, end man hidtil har antaget. Efter enhver operation bør man følge et genoptræningsprogram, der er planlagt i forbindelse med en fysioterapeut.
Osteopatisk behandling
Osteopatisk behandling kan også have effektiv virkning på slidgigt. En osteopat er specialiseret inden for diagnosticering og behandling af slidgigt.
Her vil behandlingen bestå af fysioterapi, massage og akupunktur, hvor der kigges helhedsorienteret på hele menneskekroppen, så både skelettet, blodkar, nervesystemet, immunforsvaret og organer inddrages i behandlingen.