Find den perfekte a-kasse til dig

Du har sikkert hele dit liv fået at vide, at du skal have en a-kasse. Måske du også har anskaffet dig en for længe siden, da du lige var startet på en uddannelse, og bare meldte dig ind i den der havde fedest gaver med. Du betaler sikkert hver måned og tænker ikke mere over det. Men det er en rigtig god idé at revurdere om du rent faktisk har den rigtige.

Hvad skal man tjekke?

Først og fremmest, så skal du være opmærksom på hvor meget du betaler hver måned. Det kan nemlig være meget forskelligt fra a-kasse til a-kasse, og de tilbyder i det store hele det samme. Det er dog en god idé at vælge en a-kasse der matcher din fagforening, da de to samarbejder. De vil nemlig være dine bedste venner, skulle du miste dit job, eller være i en situation hvor du har brug for hjælp udefra.

Kan man melde sig ind i alle a-kasser?

Man kan kun være medlem af en enkelt a-kasse, men hvilken en du vælger, er helt op til dig. De fleste vælger dog en der har noget med deres erhverv at gøre. Er du eksempelvis akademiker, er der flere a-kasser der udelukkende henvender sig til akademikere.

Hvad med fagforening?

Fagforening er en meget billig, men meget vigtig ting. Det er nemlig dem der kæmper for dig og dit erhverv. A-kasser og fagforeninger hører ofte sammen. Hvis du derfor er i en fagforening for dit erhverv, kan det med fordel betale sig i det lange løb at vælge den a-kasse fagforeningen hører sammen med. Hvis du skifter branche i løbet af dit erhvervsliv, så er det ingen sag at skifte a-kasse og fagforening. Ancienniteten følger nemlig med, så du behøver ikke at starte for ny. På den måde kan du altid finde den a-kasse der vil være det bedste for dig!